Jeg har haft fornøjelsen af at gå hos Kristine Kirkegaard, og jeg kan ærligt sige, at det har været livsændrende for mig. Da jeg startede, var jeg i en utrolig svær periode i mit liv – præget af angst, belastningsreaktioner og gamle traumer fra min barndom.
Kristine hjalp mig med at finde forståelse og ro i mit liv. Hun guidede mig til at forstå mit liv fra barnsben til voksen, så jeg kunne se sammenhængene mellem min fortid og mine udfordringer i dag. Hun gav mig ikke bare plads til at tale ud om det svære – hun gav mig også en dyb indsigt i, hvordan min krop og psyke arbejder sammen. Jeg lærte at forstå de fysiske reaktioner, jeg oplevede, og hvordan de hænger sammen med mine følelser og tanker.
Det, der gjorde den største forskel, var, at jeg ikke kun fik hjælp til at bearbejde mine oplevelser og forstå dem fra flere perspektiver – jeg fik også konkrete redskaber, der hjalp mig i hverdagen. Redskaber, som stadig gør, at jeg kan møde livet med en styrke og ro, jeg ikke vidste, jeg havde i mig. Jeg lærte at holde af hverdagen igen og genopdage, hvem jeg egentlig er.
Kristine er en fantastisk psykolog. Hendes varme, indsigt og dygtighed gør, at hun kan nå selv de mennesker, der har sværest ved at tro på, at forandring er mulig.
Hvis du leder efter en psykolog, der kan gøre en reel forskel, så er Kristine den rette. Jeg kan ikke anbefale hende nok. Hun hjalp mig gennem det mørkeste kapitel i mit liv og gav mig mod på en ny begyndelse.
Det har været gode samtaler. Du var god til at lytte, og samtidig komme med noget konstruktivt, som jeg føler jeg kan bruge. Du har fået mig til at se lidt ind i mig selv, og fundet frem til kernen af mine problemer. Givet mig et "værktøj" som jeg føler jeg kan bruge fremover.
Jeg blev hjulpet igennem en tid med stress, angst og tvangstanker, grundet forandringer i min tilværelse. Samtalerne gjorde, at jeg igen kunne tænke rationelt og blev mig selv igen.
Har virkelig lært meget og fået meget mere ro. Samtidig fået mere tro på mig selv og mine egne beslutninger, følelser osv. Tænker jeg bestiller tid når tankerne fylder for meget igen. Tusind tak for al din hjælp indtil videre. Føler mig som et nyt menneske og utrolig lettet.
Jeg henvendte mig til Kristine i forbindelse med, at jeg havde brug for at drøfte mit arbejdsliv og få lidt styr på mine tanker omkring det. Det har været utrolig givtigt at drøfte, tale om og blive bevidst om mine værdier igen. Jeg kan varmt anbefale Kristine.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige dig stort tak, hvilket jeg ikke syntes jeg har fået gjort. Dine samtaler med mig har gjort underværker, jeg har lært mig selv at kende på ny.
Jeg har lært at sige nej hvilket var formålet.
Det har været en lang rejse - min mand og jeg sagde til hinanden nytårs aften 2023 må 2024 blive mit år. Kan her på falderebet sige det blev mit år.
Du har hjulpet mig til en bedre forståelse af mig selv, i forhold til OCD, angst, skam samt min stress. Man føler sig som et menneske og ikke en patient, når man træder ind i dit rum. Du lytter og iagttager uden brug af noter, hvilket jeg synes er rigtig dejligt.
Jeg havde brug for at få hjælp efter en tid hvor jeg var i "knæ" og alle alarm klokker lyste rundt om mig ved det mindste på mit arbejde.
Efter første samtale hos Kristine var der flere gange, hvor jeg tænkte.. kender hun min arbejdsplads? Jeg skulle ikke forklare mig. Kristine lyttede og kommenterede 'spot on' på mine udfordringer ved at skrive / tegne på hendes whiteboard tavle, mine udfordringer med få ord.
Jeg var lettet, og lidt mindre i knæ allerede efter 1. samtale.
Jeg blev hjulpet til at finde løsninger selv og vigtigst for mig, fik jeg ikke lov til at fastholde mig i "offerrollen". Tværtimod lærte jeg, at jeg også har lov til at have 'tale tid' og ret til at sætte egne grænser for, hvad jeg vil være med til, og uden at skulle forklare mig. Det var meget nemmere at møde på arbejde efter hver samtale.
Her efter afsluttet forløb, er jeg i min fulde højde" igen og med nye værktøjer i min værktøjskasse. Hendes tegninger på hendes whiteboard tavle, har brændt sig fast og er mit nye værktøj- er så taknemmelig for jeg valgte Kristine til at hjælpe mig. Aldrig har det været nemmere at mærke efter og sætte grænser, store som små, TAK.
Jeg er landet et rigtig godt sted efter et fantastisk forløb hos dig.
Noget af det, jeg særligt har lagt mærke til efter vores forløb, er, hvordan jeg reagerer, når tingene ikke går som planlagt.
Jeg har efterhånden flere eksempler – både privat og på arbejdet – hvor jeg helt uventet er havnet i situationer, hvor noget har drillet, ændret sig eller været uforudsigeligt. Situationer, som tidligere ville have slået mig ud af kurs eller fyldt uforholdsmæssigt meget.
I dag opdager jeg, at jeg kan stå i dem med langt mere ro og overskud. Jeg kan navigere i dem, finde en løsning og ofte endda gøre det med et smil. Det er måske noget, der udefra kan virke som en lille forandring, men for mig er den meget stor.
Og måske vigtigst af alt mærker jeg også, at der er kommet mere overskud på familiefronten. Jeg føler ikke længere, at alt min energi bliver brugt på bare at holde balancen. Der er blevet plads til mere.
Det skylder du en stor del af æren for.
Tak for din tålmodighed. Tak fordi du lyttede. Tak for dine nuancer, dine perspektiver og for den måde, du har mødt mig på gennem hele forløbet. Du har formået både at udfordre mig og samtidig skabe et rum, hvor jeg har følt mig tryg og forstået.
Det, jeg har fået med fra vores samtaler, er ikke bare noget, der hjalp mig igennem en svær periode. Det er blevet redskaber og perspektiver, som jeg bruger i min hverdag, og som jeg tager med mig videre.
Jeg synes oprigtigt, at jeg i dag står som en bedre og mere robust udgave af mig selv – med større forståelse for, hvad jeg har brug for, og hvordan jeg passer på mit eget overskud.
Du får mine varmeste anbefalinger, Kristine.
Skulle jeg på et tidspunkt igen få brug for råd, vejledning eller hjælp til at finde det mentale overskud, så ved jeg præcis, hvem jeg rækker ud til.
Tusind tak for dig og for det, du har gjort for mig.
Hej Kristine
Jeg ved nærmest ikke hvor jeg skal starte, da jeg startede ved dig havde jeg det virkelig ikke godt, jeg vil blot takke dig mange gange for at hjælpe mig, du har virkelig gjort en kæmpe forskel for mig. Tusind tak for dig.