Velkommen hos

Psykolog Kristine Kirkegaard

Velkommen

Her tilbydes du professionel psykolog behandling og hjælp til personlig udvikling. Det er vigtigt at samtalerne har effekt, og derfor definerer vi sammen et relevant tema. Dette sikrer, at samtalerne har det rette fokus.

Overordnet set kan samtalerne rette sig mod problemer som mistrivsel, tristhed, stress, angst, depression, livskrise, sorg og lignende. Måske du oplever det som negative tankemønstre, svære følelser, ubehagelige kropslige reaktioner eller en automatiseret adfærd, som du ønsker at ændre. Ofte vil der være tale om en kombination, og ofte vil behovet skifte undervejs, efterhånden som der sker en udvikling.

Jeg arbejder som udgangspunkt psykodynamisk, og inddrager dertil viden fra bl.a. hjerneforskning, evolutionspsykologi, udviklings- og tilknytningspsykologi, traumeforskning og lignende. Jeg interesserer mig for sammenhængen mellem krop (bl.a. stress, angst, anspændthed, traumereaktioner), følelser (vrede, sorg, skyld mm.) og tanker (bekymringer, overbevisninger, rationaler, fornuft), og vil derfor i samtalerne ofte forsøge at hjælpe dig til at skabe koblinger imellem disse lag, med henblik på at opnå øget balance. Af metoder er jeg særligt inspireret af nyere psykodynamiske tilgange, med fokus på vanskelige følelser og de forsvar der fastlåser- og skaber psykiske og relationelle problemer. Dertil inddrager jeg, når det er relevant, elementer af 3. bølge kognitiv terapi med acceptance and commitment terapi (ACT), compassion fokuseret terapi (CFT), mindfulness og metakognitiv terapi. Samtaler hos mig er som udgangspunkt ikke metodemæssigt stringente, men individuelt tilpassede, og kan dermed også være mere eksistentielle eller filosofiske af karakter. 

psykolog - Psykolog Kristine Kirkegaard - Hjem
Brain Head 1 Streamline Icon: https://streamlinehq.com

Om mig

Money Coin Stack Streamline Icon: https://streamlinehq.com

Priser & vilkår

Crm Call Center Management 6 Streamline Icon: https://streamlinehq.com

Kontakt mig

psykolog - Psykolog Kristine Kirkegaard - Hjem

Det kan du forvente

Klinikken er beliggende i gode rammer centralt i Frederikshavn på Kalkværksvej 4 i et psykologhus med 3 psykologer.

Hos mig vil du møde en engageret og aktiv psykolog, der både giver sig tid til at lytte og stille spørgsmål til refleksion, men som også udfordrer dig, når det kan skabe en ønsket forandring. Jeg prioriterer at være nærværende og aktiv i samtalerne, og tager bl.a. derfor ikke notater undervejs, men bruger derimod tavlen til visuelt at opnå fælles forståelse, når det er relevant. 

Jeg har baggrund i den konsultative og målrettede tilgang både fra uddannelses-sammenhæng og fra det kommunale regi, hvor jeg har oparbejdet bred erfaring med samtaler, udredning, supervision og oplæg/undervisning.

Jeg er autoriseret af psykolog-nævnet under ankestyrelsen, hvilket er din garanti for flere års erfaring og mange timers supervision.

Jeg har ikke ydernummer, og der gives derfor ikke tilskud ved lægehenvisning. Du kan dog ofte få tilskud fra din forsikring eller Sygeforsikring Danmark. Husk at spørge din forsikring om mulighed for selvvalgt psykolog.

kontakt mig i dag