Inden jeg uddannede mig til psykolog, læste jeg et år på socialrådgiveruddannelsen i Aarhus, rejste rundt i Sydamerika i tre måneder og arbejdede som personlig hjælper i fem år. I 2016 blev jeg som 30 årig færdiguddannet cand.psych fra Aalborg universitet. Under uddannelsen arbejdede jeg bl.a. som hjælpelærer/mentor for unge med forskellige psykiske udfordringer på Aalborg gymnasium. På Aalborg universitet har jeg bl.a. beskæftiget mig med betydningen af mobning for identitetsdannelse og et kritisk blik på evidens for manualbaseret behandling.
Jeg havde min praktik i Frederikshavns kommune og fik efterfølgende fast ansættelse i en tværfaglig mestringsgruppe, der tilbyder arbejdsmarkedsrettede forløb. Fra det kommunale har jeg erfaring med målrettede samtaler, psykologisk testning, vurderinger, supervision mv. Jeg modtog under ansættelsen intern og ekstern supervision, og var autoriseret psykolog i 2022.
I slutningen af 2022 besluttede jeg at sige farvel til det kommunale med stor taknemmelighed for alt det jeg fik med derfra, og at starte op i egen praksis, først i Elling og senere på Kalkværksvej 4 i Frederikshavn. At arbejde i egen praksis har været og er utroligt givende hver dag. Jeg interesserer mig særligt for kognitive og psykodynamiske metoder, herunder elementer af Intensiv Dynamisk Korttidsterapi, som jeg bl.a. har stiftet bekendtskab med via ISTDP precore.
Hos mig vil du møde en engageret og aktiv psykolog, der både giver sig tid til at lytte og stille spørgsmål til refleksion, men som også udfordrer, når det kan skabe en ønsket forandring. Jeg prioriterer at være nærværende og aktiv i samtalerne, og tager bl.a. derfor ikke notater undervejs, men bruger derimod tavlen til visuelt at opnå fælles forståelse, når det er relevant.
Uddannelse og erhvervs erfaring:
2016 Uddannet psykolog ved Aalborg universitet
2016 Psykolog hos Frederikshavn kommune
2022 Autoriseret psykolog
2022 Privat praktiserende psykolog
Kurser:
2016 Konflikthåndtering ved Anne Jensen, Frederikshavn kommune
2016 Sekundær Traumatisering ved Per Isdal, Dansk psykologforening
2017 Etik, dilemmaer og lovgivningsmæssigt bøvl i en politisk styret organisation, 2 dage, ved Dansk psykologforening
2017 Kroniske smerter ved AS3
2018 Dialektisk Adfærdsterapi ved Stig Helweg-Jørgensen, Dansk Psykologforening
2018 Temadag for misbrugsområdet, Frederikshavn kommune
2019 Bevidst og ubevidst alliance i dynamisk terapi ved Vesla Birkbak, Dansk Psykologforening
2019 Det psykosociale beredskab, kommune og region, Aalborg
2019 Konflikthåndtering ved Anne Jensen, Frederikshavn kommune
2022 Intensiv Dynamisk Korttidsterapi ved Brian Kok, 2 dage, Folkeuniversitetet
2023 Psykologhjælp i sundhedsforsikringer ved Eva Secher Mathiasen, Dansk Psykologforening
2023 Autorisation, titelbeskyttelse og tilsyn ved Eva Secher Mathiasen, Dansk Psykologforening
2023 Intensiv Dynamisk Korttidsterapi Precore ved Allan E. Larsen, 5 dage, Dansk Psykologforening
2023 Nye veje til at øge effekten af psykoterapi ved Stig Poulsen, Dansk Psykologforening
2023 Supervision ved Jan Nielsen, Dansk Psykologforening
2024 ICD-11 i Perspektiv ved Christian Møller Pedersen er cand.psych. og specialpsykolog i psykiatri, Dansk Psykologforening
2024 Ny som supervisor ved Johanne Smith-Nielsen cand.psych. aut., ph.d. og Anne Engholm Hedegaard, cand.psych., ph.d., Dansk Psykologforening
2025 Narcissisme ved Carsten René Jørgensen