Behandling for stress

Overordnet

Stress har en overlevelsesmæssig funktion som reaktion på frygt, da hormoner som adrenalin og kortisol hjælper til kamp/flugt. Stress er derfor adaptiv i sin korte form. Det er den længerevarende stress der er problematisk, og som desværre er hyppigt forekommende. Ved længerevarende stress vil kroppen reagere med symptomer som hjertebanken, overfladisk vejrtrækning, trykken for brystet, spændte muskler, svedige håndflader og lignende. Over tid vil der ofte ses ændringer i humør, overskud og i kognitive funktioner som koncentration og hukommelse.

Det skal vi

Som udgangspunkt er stress en reaktion på uhensigtsmæssige ydre omstændigheder. Derfor skal der ses på hvad der kan ændres for at nedbringe stressorer. Indimellem er der også psykologiske faktorer i stress, såsom at stille urimeligt høje krav til sig selv, negative tanker om sig selv, udpræget dårlig samvittighed mv. Derfor vil vi sammen undersøge både årsager, symptomer og redskaber til bedring.

Det kan du selv gøre

Overordnet set kan man se aktivitet i nervesystemet som op- eller nedreguleret. Ved stress er der en opregulering og overaktivitet, og derfor skal der tænkes i nedregulering. Herunder er eksempler på stress-regulerende tiltag du kan være opmærksom på. Du kan med fordel lave din egen liste eller videreføre denne:

• Vejrtrækningsøvelser med dybe indåndinger og længere udåndinger – fx 3 x 5 minutter om dagen.
• Langsomme bevægelser.
• Søvn og døgnrytme.
• Sund og nærende mad – begræns fx sukker for en periode.
• Gåture med fokus på vejrtrækningen og med fokus på at være til stede i nuet.
• Stille musik.
• Guided mindfulness og/eller afspænding.
• Yoga, svømning eller anden mild motion.
• Havearbejde – uden at blive for målbevidst.
• Begræns nyheder og sociale medier for en periode.